Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Tænk Dem f. Eks. ind i en Rædselsperiode, og
forestil dem det Tilfælde, at en ulykkelig Proskriberet
søger og finder sit eneste tænkelige Fristed hos Dem!
Vil De saa, naar de uden at sætte Dem selv i Fare,
kan frelse ham, kunne tænke Dem jiogen Mulighed i
at udlevere ham til den visse Undergang? Nej! Enten
hans Selskab morer eller keder Dem, deler de Hus
med ham. Enten De har Raad dertil eller ej, sørger
De for at han ikke lider Nød. Bliver han syg, plejer
De ham. Bliver han ustyrlig, vaager De over ham.
Bliver han urimelig, finder De Dem i hans Luner.
Selv om De hundrede Gange daglig ønsker Dem
befriet for ham, behøver han blot at ytre en Mistanke
derom for at aftvinge Dem de højtideligste Forsikringer
om-det Modsatte. Er De nu endogsaa overbevist om,
at en eneste Utaalmodighedsytring fra Deres Side
kunde bevæge ham til frivillig at overgive sig til sine
Forfølgere, saa gør og taaler De det Utrolige, ja viser
han sig endogsaa uskønson og synes, at De ikke gør
Nok for ham, saa bærer De over med denne Fejl, som
en Følge af hans ulykkelige Stilling! —
Dim lin g havde hele det forfærdelige Krav til
mig, som den Hjælpeløse har til den Eneste, der kan
hjælpe, og jeg var nær ved at føie mig som hans
Livegen, ti jeg vidste, at jeg i Virkeligheden var blevet
hans »eneste Medmenneske«, og at jeg til Dels selv var
Skyld deri. Og hvad der især gjorde mig Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>