Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
utaalelige var, at jeg slet ikke kunde tilregne mig
nogen Fortjeneste af det Meget, jeg maatte lide og
gøre for hans Skyld, ti jeg gjorde det ikke af god
Vilje, end sige af Venskab. Jeg gjorde det kun af
Frygt for at paadrage mig et Ansvar, som jeg ikke
havde Samvittighed til at bære.
En Beskrivelse over alle de daglige Smaaærgrelser,
han voldte mig, vilde overskride al paaregnelig
Læser-taalmodighed, derfor skal jeg nøjes med at fortælle:
at da han ikke kunde tænke sig noget behageligere
Selskab end mit, og det naturligvis som Følge deraf
aldrig kunde falde ham ind, at hans Selskab kunde
være ubehageligt for mig, saa lod han mig ikke være
ene eller fri for hans Nærværelse et eneste Øjeblik,
som vi paa nogen mulig Maade kunde tilbringe sammen.
Viste jeg mig kold og tvær mod ham, saa fordoblede
han sin Opmærksomhed og sine Bestræbelser for at
sætte mig i godt Humør ved at tale om interessante
Genstande, og — stakkels Fyrl — han kunde ikke
tænke sig noget mere Interessant end det, der havde
interesseret ham mest i Ebeltoft.
Blev jeg derover ubehagelig mod ham — ja saa tav
han rigtig nok, men blev dobbelt samvittighedsfuld i
at klynge sig til mig, fordi han følte, at jeg under min
Humørsyge maatte have dobbelt Behov for en
overbærende Ven.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
