Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
— Over Din Forlovelse?
— Vist ikkel Christep Højgaard og Du er jo de
Eneste, der kender den.
— Hvad var det da, der skræmte Livet af hende?
— Det var Tosse-Anders! Kærlingen sultede jo
baade ham og sig selv, og derfor havde han listet sig
ud i Køkkenet og faaet fat i et Par varme Kartofler.
I det Samme kom hun, og saa slugte han i sin
Befippelse en Kartoffel, der var saa stor, at han kvaltes
i den, det sølle Skind!
— Men den Gamle?
— Hun fik et Tilfælde af Forskrækkelse og maatte
gaa til Sengs.
— Naa?
— Og nu er hun død, siger jeg Dig.
— Ja, det har jeg hørt. Men det Glædelige?
— Det Glædelige er, at hverken Præst eller Doktor
kunde faa hende til at skrive Testamente. Hun vilde
ikke høre Tale om at skilles fra sine Grunker. Nu er
De mine alle sammen — et halvt Hundrede Tusind i
Papirer og den store Forpagtergaard uden for Byen! —
Naa, hvor der skal blive en Misundelse i Ebeltoft!
Hahaha! Og hvad tror Du min Boline vil sige? — hun
som ikke véd Andet, end at hun har forlovet sig med
en sølle Prakker!
Han var virkelig nær ved at gaa fra Samlingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
