Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Nu begyndte imidlertid Situationen at klares for
mig, og Jomfru Bolines pludselige Omslag ophørte
aldeles at være tvetydigt.
Jeg var i et slemt Dilemma.
Gjorde jeg min Pligt og advarede ham, saa var
det rimeligt, at hvis han indsaa, hvorledes han var gaaet
i Fælden, vilde han blive endnu mere menneskefjendsk.
Han vilde da med al sin Tyngde kaste sig over
Venskabet, og saa havde jeg hele Byrden for Livstid.
Gjorde jeg derimod ikke min Pligt men lod ham
uden Advarsel sejle sin egen Sø, vilde jeg efter al
Sandsynlighed være ham kvit for bestandig.
Det var en haard Fristelse, men hvor stor Fare jeg
udsatte mig for ved at advare ham, syntes det mig dog
altfor uforsvarligt at lade den troskyldige Sjæl uadvaret
løbe i Fælden — altsaa: jeg gjorde min Pligt, skønt
jeg ikke tør prale af, at jeg udførte den med nogen
synderlig Iver. Jeg udtalte pligtskyldigst min Mistanke,
men — den blev afvist som en Latterlighed.
»Du ser jo, at Brevet var skrevet en Maaned, førend
mit gale Søskendebarn forslugte sig!« — svarede han
triumferende.
»Netop den Omstændighed; at det er dateret en
Maaned, førend det blev afsendt, er jo et Indicium,
der gør Sagen endnu mere mistænkelig« — mente jeg.
»Nej hør, bitte Jonas, nu er Du alt for mistroisk.
Jeg vil gerne indrømme Dig, at Du i det Hele taget
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
