Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
endnu formaar, men det er Strøms Indstilling, der gør
Udslaget«.
Saa gik de altsaa til Strøm, og hos ham fik de
kun den Besked: »Jeg har indstillet dem, som jeg tror,
at Fabriken bør holde paa; hvor mange og hvem, det
bliver en Sag mellem Ejerne og mig«. Naar saa Nogen
besvor ham at tage Hensyn til hans syge Hustru,
mange Børn o. s. v., svarede han, at han ikke havde
været berettiget til i sin Indstilling at tage Hensyn til
noget som helst Andet end Fabrikens Interesse. Det
var jo nok til at stemple ham.
Enhver af de to Hundrede Arbejdere var nu vis
paa at have begge Ejernes Stemmer for sig; fik han
Lov til at blive, var det altsaa deres Skyld, fik han
Afsked, var det Strøms. Da Afgørelsens Dag kom,
gjorde Strøm, hvad der stod i hans Magt, for at
hævde alle Humanitetshensyn ved Valget, men da var
Dhrr. Fromberg & Milding aldeles enige om, at
Fabrikens Tarv maatte være det udelukkende Hensyn,
og at følgelig den kraftigste Alder og det mindste
»Paahæng« maatte gøre Udslaget. Det blev derfor
især de ældre Mænd med store Familier, der maatte
vige Pladsen, og det Ramaskrig, der i den Anledning
blev rejst mod Strøm, lader sig ikke beskrive. Uagtet
det var ham, der ved enhver Lejlighed havde talt
Arbejdernes Sag, uagtet det var ham, der havde vovet
sin Stilling for at skaffe dem bedre Kaar, uagtet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
