Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
var ham, der ved at frelse Fabriken, havde sikret den
ene Halvdel af de brødløse Arbejdere en livsvarig
Eksistens og skaffet den anden Udkomme i omtrent
halvandet Aar — sagde Folk nu, at det var ham,
der havde bragt hundrede ulykkelige Familier
til Tiggerstaven, og at det ene og alene var
hans Umenneskelighed, der havde tvunget
Ejerne til at afskedige netop de Arbejdere,
som havde opslidt sig i Fabrikens Tjeneste.
Man maa endelig ikke tro, at han hos den
udvalgte Halvdel høstede en Tak, som svarede til de
Forbandelser, der regnede ned over ham fra de
Forskudte! Saadan er Folk ikke. De Lykkelige følte
sig frem for Alle forpligtede til at istemme Hylet, det
var det Mindste, de kunde gøre, for at vise de
Ulykkelige en billig Deltagelse. At de selv kunde takke hans
Virksomhed for en sorgfri Fremtid, det var de alt for
gode Sjæle til at mindes paa samme Tid, som han
ikke havde kunnet gøre det Samme for alle deres
Kammerater.
Den gamle Mil ding døde kort efter den nye
Omordning. Lægen antog, at Nydelsen af nogle for store
Portioner Snittebønner havde været den nærmeste
Anledning til hans Bortgang, men Folk kunde ikke et
Øjeblik tvivle paa, at det var Sorgen over de mange
Familiers Ulykke, der havde lagt ham i Graven.
Skønt det var ham, hvis Uduelighed havde bragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>