Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
med den sorte Hagesløjfe indfattede hendes Ansigt i
en høj spids Triangel, sorte Øjne og tyndt sort
Overskæg. Om hun, lige som de japanesiske Skønheder,
ogsaa havde sorte Tænder, skal jeg lade være usagt,
ti hun aabnede aldrig Munden, naar hun talte, og spiste
aldrig, naar hun sad ved Bordet. Derimod var det
aldeles afgjort, at hun kun gik i sort Kjole, sort Kappe
og sort Humør baade til Søgn og Hellig. Hendes
Ansigtstræk var regelrette, om just ikke smukke, men
ubevægelige, og selv i hendes Hudfarve saa man aldrig
nogen Omskiftning: den var altid den samme, og ens
paa Panden og Kinden og Haanden, endogsaa naar
hun havde Randers-Handsker paa. Da Sivertsen saa
hende første Gang, spurgte han mig, om jeg »kunde
den Melodi, hun gik paa« — det var nemlig efter
hans Forsikring den:
»In Leipzig war eine Frau,
In Leipzig war eine lederne Frau« —
og deri maatte jeg give ham Ret. Kan Hjerter være
af Staal, Sten, Træ, Is, Voks og Smør, som man saa
tidt siger, saa var hendes hele Person af brabandsk
Læder. Det var umuligt at tænke sig et mere solidt
og mere tvært Stof end det, hvoraf hun var dannet.
Hendes Mine var en Gang bleven sur — det vedblev
den at være. Hendes Stemme var en Gang faldet ned
i den underste klangløse Oktav — den kom aldrig op
igen. Da jeg havde set paa hende i otte Dage, for-
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
