Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
søgte jeg en Middag at spøge med hende, og spurgte
hende, om hun altid saa lige saa mildt til Verden, som
hun nu saa til Surkaalen. »Jeg ser altid lige surt« —
svarede hun med sin langsomme Gravstemme — »men
jeg forsømmer aldrig mine Pligter!« Det gjorde hun
heller ikke, men jeg kunde alligevel godt forstaa, at
hendes Mand var flygtet til Amerika efter en Maaneds
Ægteskab: til Trods for at han var Eddikefabrikant,
var Hvedebrødet blevet ham for surt. Hendes
Husholdning gik som et Urværk. Paa Klokkeslaget var
Alt, hvor det skulde være, og saaledes, som det
skulde være. Men Maden smagte mig ikke, uagtet det
var mig umuligt at gøre nogen Udsættelse paa den,
og hele Huset forekom mig uhyggeligt, endskønt det
aldrig før eller siden har været i bedre Orden. Intet
vilde trives under hendes Septer. Jeg selv tabte
Ape-titen, blev mager og melankolsk, mine Blomster gik
ud, min Kanarifugl tabte Fjerene, min Poppegøje holdt
op at snakke, mine Venner undskyldte sig, naar jeg
bad dem spise hos mig, og tre Tjenestepiger sagde op
i de to første Maaneder, alene fordi »Ingen kunde
holde ud at gaa og se paa det Ansigt«. Jeg følte
Sandheden af deres Ord og havde den største Lyst til
at opsige min Plads som hendes Husbond, men en
rimeligere Grund vilde jeg dog nok have dertil, og den
var det mig til min utaalelige Ærgrelse umuligt at finde.
Efter et Par Maaneders Forløb var mit Fordøjelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
