- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
473

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

473

deres Mænd havde forsikret, var der ikke et eneste
Hus, der aabnede sig for hende.

Den første Gang, da jeg i Selskab med Frøken
Munk og en ældre Dame af hendes Familie mødte
Ægteparret Sivertsen paa en Promenade og
presenterede hende, satte den unge Frue et Ansigt op, som
om jeg havde holdt en Flaske Salmiakspiritus under
hendes Roxelane-Næse, og opførte sig i det hele taget
saa besynderligt, at jeg følte mig forpligtet til véd
første Lejlighed at bede min gamle Ven om Forklaring
derover. ’»Kære Ven!« — svarte han — »De gode
Fruer har deres egen Logik. Den er stundom til at
blive fortvivlet over, men disputere med dem nytter
ikke. Havde Frøken Munk foruden sine graa Haar
haft tre tilstrækkelig dybe Rynker i Panden og en
forsvarlig Pukkel paa Ryggen, er jeg vis paa, at min
lille Emilie havde baade omfavnet og kysset hende.
Men da det viser sig, at hun er saa smuk, saa siger
Fruen: Nej Tak! Naar en Ungkarl har saadan en
Skønhed i sit Hus og ikke vil gifte sig med hende,
saa maa han heller ikke presentere hende.

Samme Aften, mens jeg sad og ærgrede mig over
denne snæverhjertede Frue-Logik, fik jeg for anden
Gang Afbud fra Kateket Lindhard, der hørte til mit
faste Lhombreparti. »Hvad er der i Vejen med ham?«
— spurgte jeg en af de andre Kammerater. »Han
sagde det just ikke med rene Ord« — svarede den ene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free