- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
474

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - II. Husvæsener og Huskors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474

af dem — »men tager jeg ikke fejl, saa er han bange
for, at hans teologiske Rygte skal tage Skade, naar
han søger Ungkarleselskab, hvor der er en saa smuk
Værtinde, som Din Frøken.« Det var endnu mere
oprørende, ti netop som Teolog burde han have været
den Sidste, der krøb af Vejen for den farisæiske
Spidsborgerligheds Fordomme; men en endnu større
Ærgrelse fik jeg et Par Aftener derefter.

Idet jeg gaar forbi Skydebanen, møder jeg to
af mine Bekendte, der hver med sin Dame under
Armen kommer fra en Souper en quatre, og lader til
at være særdeles lystig stemte. Jeg gengælder deres
Hilsen og vil skynde mig forbi, men den ene af dem
— en forøvrigt meget flink, men ved særlige Lejligheder
noget kaadmundet Fyr — gør i det Samme en
Svingning ud til Siden, saa jeg nødsages til at stanse.

»De behøver ikke at skynde Dem saa stærkt forbi
os« — forsikrede han leende og holdt mig fast. »Vi
vandrer ikke paa Mørkets Veje, men agter os ud til
Frederiksberg for at drikke Familietevand med vore
Tanter, som vi hermed har den Ære at presentere.«

Allusionen kunde ikke misforstaaes, og den forekom
mig dobbelt uforskammet, da jeg var aldeles overbevist
om, at han selv ikke i mindste Maade trode paa dens
Berettigelse. Han havde just et Par Dage forud
uopfordret udtalt sin Beundring over den ejendommelige
Værdighed hos Frøken Munk, der maatte gøre enhver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free