Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
Gaar var bleven behandlet som Frøken af en
Grosserer, og saa godt som forlovet med én ung
Handlende, der var en af Byens mest galante Kavalerer —
det var næsten endnu værre. Det var derfor ikke
underligt, at Karen trak paa Næsen og slog med Nakken,
da Herskabet tog sig den Frihed at minde hende om
de Pligter, der fulgte af hendes Tjenesteforhold.
Den følgende Søndag var der Fremmede hos
hendes Herskab. Det var slet ikke efter Karens
Kogebog. Uagtet det kun var en Undtagelse, naar
hun ikke havde Søndagen fri, tog hun Familien det
meget ilde op, at hun skulde gaa og trælle paa
saadan en Dag. Under andre Omstændigheder vilde hun
have fundet det ganske i sin Orden, men nu, da det
saa kaldte Trællearbejde forhindrede hende i at køre i
Wienervogn, drikke Champagne og blive kurtiseret af
den eleganteste Herre, hun havde set — nu var det
utaaleligt! Tænk, om Ros al i a f. Eks. skulde tage en
anden Veninde med paa Søndagsudflugten! Det var
til at blive rasende over, og det var derfor saa
naturligt, at Suppen blev saltet to Gange, at Agerhønsene
blev brændte, at Buddingen faldt sammen, at Karen
fik Skænd og at hun svarede med Uartigheder.
At hun saa tidt som mulig søgte Lejlighed til at
købe Et og Andet i den Butik, hvor hendes
Saa-godt-som-Forlovede stod bag Disken, følger af sig selv, og
at hendes Byærinder derfor fik en langt større Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
