Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Huslige Ærgrelser - III. Frøkenens Hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
end hendes Frues Taalmodighed, behøver heller ingen
Forklaring. Karen længtes altfor meget efter at tale
med ham, som hun holdt saa gruelig af, til at hun
skulde bryde sig om en Smule Skænd af Fruen, som
hun brød sig saa gruelig lidt om. Endelig blev det
igen Søndag, og nu skulde hun atter paa en
Skovtur i hans Selskab tilbringe en Aften i Herlighed og
Kærlighed.
Mødetiden var nær. Rosalia havde indfundet
sig og var i Færd at hjælpe paa hendes Pynt. Karen
havde nemlig opsat sit dejlige Haar paa en ny Maade,
der klædte hende aldeles fortryllende, men desværre!
Da den skæbnesvangre Hat skal paa, viser det sig, at
den slet ikke kan sidde paa den Frisure; hele Arbejdet
maa altsaa gøres om, Tiden er kun kort, man maa
skynde sig, og ved en hurtig Vending vælter Karen
en Olielampe over sin nye prægtige Mantille.
Hvad var der nu at gøre? — Opgive Turen og
maaske lade en anden Veninde optage Pladsen? —
Nej før dø! — Tage den gamle Mantille paa? —
Umuligt! — Den passede hverken til den elegante
Hat eller det fine Selskab. — Laane Ros ali as sorte
Fløjelsmantille? — Det vilde vare over en Time, førend
den kunde blive hentet, og imens vilde Herrerne blive
utaalmodige og rimeligvis køre deres Vej alene! Men
Fruen havde jo akkurat Mage til den — hun tog
aldrig Nøglen af sine Klædeskabe — og for en eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
