Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
»Vi have nu kun at vende om.«
Medens jeg talte, sænkede OnkelHovedet og vilde-
ikke se paa mig.
»Vi maa vende tilbage til Krateret, dersom blot-
Gud giver os Kraft nok dertil.«
»Vende tilbage,« sagde Onkel, idet han snarere-
talte med sig selv end til mig.
»Ja vende tilbage og det strax.«
Vi taug begge i nogle Minutter-.
»Altsaa har ikke denne Mundfuld givet Dig dit
Mod og din Energi tilbage?«
»Mod!«
»Ja, jeg fer, at Du igjen er nedslaaet og for-
tvivlet.«
Hvilket ftivsindigt Menneske! Hvilke dristige Pla-
ner hav-de han atter lagt?
,,Hvad? Du vil ikke?«
»Opgive denne Reise, i det Øieblik da Alt synes
at love et heldigt Udfald! Aldrig!«
,,Ja, saamaa vi forberede os paa at døl«
»Nei Axel! Du kan vende tilbage. Jeg vil ikke,
at Du skal dø, og Du kan derfor tage Hans med
Dig og vende om igjen.«
»Og forlade Dig ?«
»Jal Jeg har begyndt denne Reise og vil naa
mit Maal eller omkomme. Gaa Axell gaal«
Onkel var overordentlig ophidset. Hans Stemme,
som nys havde røbet Medlidenhed, var nu atter haard
og truende. Han kjæmpede med mørk Fortvivlelse mod
det Umulige. Paa den ene Side vilde jeg ikke forlade
ham paa Bunden af denne Afgrund, og paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
