Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gang en ridendes Stafet forbi os — herop til,
jeg tror?”
„Det var saa, Hr. Jens.”
„Han red vel intet med Andet end som
godt var?”
„Han red med dèt at Krigen er nu erklæret.”
„Herre Jesus, nej da! — ja, ja en Gang
maatte det jo komme.”
„Ja, men har de biet saa længe, skulde de
biet til Folk havde deres Avl inde.”
„Det er de Skaaninger, der har drevet det
frem, sagtens; de formærker endnu den sure
Svie af sidste Krig og venter at komme efter
den søde Kløe i denne.”
„Aa! det er intet Skaaningerne ene,
Sjællandsfarerne vil altid Krig, de vèd jo vel, at
dem gaar den immer udenom, — ja, det er
gode Tider for Nøvter og Tosser, naar Rigens
Raader ere galne tilhobe ...”
„De siger ellers, at Marsken vilde nok
nødig til det.”
„Ja, Fanden tro det! — kan jo dog nok
være, men det kendes kun lidtagtig at
prædike Rolighed i en Myretue, — naa, Krig har
vi, og nu gælder det om at hver hytter sit. Der
er nok at tage sig til i alle Maader.”
Talen faldt saa paa den forestaaende Rejse
og gik nu en Tid om de slette Veje, vendte
tilbage til Tjele, til Fedekvæg og Staldfodring,
og gik igen paa Rejse. De havde imens
ingenlunde forsømt Kanden, Øllet var steget dem
svært til Hovedet, og Erik Grubbe, der just
fortalte om sin Rejse til Ceylon og Ostindien
med „Perlen”, havde ondt ved at komme frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
