Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igennem sin egen Latter, hver Gang en ny
Pudserlighed randt ham i Minde.
Præsten blev jo længer jo alvorligere; han
laa sammensunken ned i Stolen, men engang
imellem virrede han med Hovedet, saa’ bistert
ud for sig og bevægede Læberne som om han
talte; gestikulerede derhos med den ene Haand,
ivrigere og ivrigere, indtil han kom til at
trumfe i Bordet; saa faldt han sammen igen
med et forskrækket Blik over paa Erik Grubbe.
Endelig da denne var kørt aldeles fast i
Skildringen af en over al Maade enfoldig
Kokkedreng, fik Præsten sig rejst op og tog paa at
tale med en dump, højtidelig Røst.
„Sandelig,” sagde han, „sandelig! jeg skal
vidne med min Mund — med min Mund —
at I er en Forargelse og en Forargelsens
Genstand — det var Jer bedre, I blev kastet i
Havet — sandelig! med en Møllesten og to
Tønder Malt, — to Tønder Malt dem skylder
I mig, det vidner jeg højtideligen og med min
Mund, — to topfulde Tønder Malt i mine egne
nye Sække, — for det var ikke mine Sække
— aldrig i Evighedens Rige — det var jeres
egne gamle Sække og mine nye, dem beholdt
I — og det var bedærvet Malt, — sandelig!
se Ødelæggelsens Vederstyggelighed og Sækkene
høre mig til, og jeg vil betale — Dommen
hører mig til, siger jeg. — Skælver I ikke
i Eders gamle Ben — I gamle Skørlevnere! —
kristeligen skulde I leve — er det kristelig
at leve med Ane Jensdatter og lade hende
snyde en kristelig Sognepræst? — I er en —
I er en — kristelig Skørlevnere — ja —.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
