Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Gud Fader bevar os! det er da hverken
Lysning eller Trolovelse, fordi jeg siger det.
— Jeg kan nu ikke forstaa, Jomfru, at hun
ikke gør mere ud af sin Fætter! Det er det
dej—ligste, lysteligste Mandfolk, jeg véd. De
Fødder han har! — Og kongeligt Blod er der
i ham; En kan se det paa hans Hænder alene,
saa bitte smaa de er! — aa, og saa ligesom
de var støbte — bare hans Negle, de er ikke
større end Halvsyslinger og saa røde og runde.
— Hvad! han kan mønstre et Par Ben? det er
ligesom Staalfjedre, naar han kommer gaaendes
— hu hej! og hans Øjne de blistrer og
blinker ...”
Hun slog Armene om Marie og kyssede
hende paa Halsen saa heftigt og sugende
stærkt, at Barnet rødmede og vred sig ud af
hendes Favntag.
Lucie kastede sig paa Sengen og lo som
en Besat.
„Som du gør dig til idag!” udbrød Marie,
„farer du fort med det, saa gaar jeg
nedenunder.”
„Men hvad i Alverden? En faar da have
Lov til lidt Lystighed iblandt. Der er
saamænd Bedrøvelse nok her i Verden. Jeg har
da mere, end jeg kan komme afsted med. Er
nu intet min Kjæreste i Krigen og ligger og
døjer baade ondt og værre? Det er den rene
Ynk at tænke paa. Om de nu har skudt ham
enten død eller gebræklig! Gud naade mig arme
Pige, jeg blev da aldrig til Menneske mere.”
Hun skjulte sit Ansigt i Sengeklæderne og
hulkede: „aa nej, nej, nej, min egen, egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
