Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Morgenstunden af har Rodemestrene været
rundt i alle Steder og Bebyggelser for at finde
hans Spionere frem; men lur ham om I kan!
Svensken er habil, er han, synderlig i den
Commerce; det er en naturlig Gave; jeg véd
det jo fra mig selv — det er vel nu en halv
Snes Aar siden, jeg glemmer ham det aldrig
af det Spøgelse ... Indigofarve ser I, hun gør
sort og hun gør mørkeblaa og hun gør mellem-
blaa, ene efter som Bejtsen er; det er Bejts-
ningen det kommer an paa. Skolde og rette
Løddegryden til, det kan hver en Bursch, det
er kuns Haandelav om at gøre, men bejtse! —
retteligen — det er en Kunstighed. Bejtser En
for stærkt, saa brænder En Garnet eller Tøjet
eller hvad det nu er saa det gaar hen og skør-
ner i alle Traaderne, og bejtser En for knapt
saa kan Farven a—ldrigen holde om En saa
farvede med det allerdyrbarste Blaatræ. Se,
derfor er Bejtsningen ogsaa en lukt Gehejm-
niss, En intet lærer fra sig — til Ens Søn nok,
men aldrig til Gesellerne. Nej ...”
,,Javel Mester Gert,” sagde Købmanden,
,,vel saa, vel saa!”
„N aa,” fortsatte Farveren, „som jeg skulde
fortælle, saa havde jeg en halv Snes Aar for-
leden en Bursch, som havde et svensk Kvind-
folk til Moder, og han havde nu sat sig fore,
han vilde makke ud hvad det var for en Bejtse
jeg brugte til Kanelenbrunt. Men der jeg im-
mer vejer af til Bejtsen for lukte Døre var den
Ting jo intet saa bekvem at gribe an. Hvad
hitter mig saa det Skarnsmenneske paa I tror?
Hør nu kuns! Der er nu saa slemt med store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
