Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr derhenne paa Kunsten, de skærer os baade
Uld og Tvist, og desformedelst hænger vi im-
mer dét, der er flyet til Farvning, op under
Loftet i store Sejldugssækker. F aar han saa
ikke det Djevels Gesindeken en af Drengene til
at klynge ham op i en de dér Sækker og —
jeg kommer ind og vejer og blander og retter
til og er halv ved at være til Ende med det,
saa skikker det sig saa kunstigen at Krampen
tager hans ene Ben der oppe i Sækken og han
tager paa at stime og raabe jeg skulde for-
hjælpe ham ned ... og om jeg hjalp ham! —
Død og Verden! men det var og en ret Kar-
naillenstreg han skrev mig der, ja, ja, ja! og
saadan er de tilhobe de Svenskere, En kan al-
drigen tro dem over et D ørtrin.”
„Nej, det har I saa Ret i; det er nogle
grimme Folk de Svenske,” talte Erik Lauritzen,
„Ingenting har de at sætte Tænder i naar de
er hjemme, og kommer de saa en Gang uden-
værts, saa helmer de aldrig med Bælgen og
Svælgen, de er ligesom Fattighusbørn er, de
æder baade for nærværendes Sult og for kom-
mendes og forbigangen tillige. Stjæle og rappe
til sig, det kan de værre end Ravnefugle og
Rakkerfolk; — og saa morderiske de er! det er
intet for Ingenting En siger: han har nemt til
Kniven som svenske Lasse.”
„Og saa løsagtige!” faldt Farveren ind, „det
skal jo aldrigen passere at Rakkeren pisker en
Kvind af By og En spørger sig for, hvad det
mon er for en Kreatur, En jo faar til Svar, at
det er en svenska Dulle.”
„Ja, Menneskens Blod er saa forskellig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
