Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og bed som I bad for jert Liv;” det sagde hun
med spøgende Højtidelighed, saa smilte hun
og bad halv bønligt, halv utaalmodigt: ,,kom
nu hen og knæl, kom nu hen og knæl!”
Ulrik Frederik saa’ sig næsten uvilligt om,
det var saa latterligt at knæle her i Christoffer
Urnes Pulterkammer, men han knælte dog,
lagde sin Arm om hendes Liv og skjulte sit
Ansigt i hendes Skød, men han sagde Intet.
Ogsaa hun tav, beklemt og bange, hun havde
set at Ulrik Frederik var bleg og forpint og
hans Øje sky og uroligt, hendes Haand legede
sorgløst med hans Haar, men hendes Hjerte
bankede heftigt i anelsesfuld Angst.
I den Stilling sad de længe.
Pludselig sprang Ulrik Frederik op.
„Nej, nej,” sagde han, ,,det kan ikke saa-
dan blive ved! Det véd Gud Fader, vor Herre
i Himlen, du er mig saa kær som mit inderste
Leveblod, saa jeg aldrig véd hvad Liv det bli-
ver at føre, som skal leves dig foruden. Men
hvad kan det baade? hvortil skal det lede? de
staar os jo Alle saa haardt imod, der er ikke
en Mund, der har Trøst i Mæle, de vender sig
fra os én og hver. Det er som der krøb dem
en kold Skygge over, naar de nu ser mig; men
før, da var det som kom der et Lys naar jeg
kom. Jeg staar saa alene, Sofie, saa bitterlig,
bitterlig ene! Ja jeg véd du har varet mig ad
— og jeg har Synd og Skam af at bede den
Bøn jeg vil, men jeg ædes op i denne Strid,
den har suget m it Mod og min Værdighed bort,
saa jeg brændende af Skam, men forknyt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
