Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsømt, beder dig: giv mig fri! giv mig mit
Ord tilbage, hjertensdyre Pige!”
Sofie havde rejst sig op, hun stod tryg og
kold som en Støtte og stirrede alvorligt paa
ham mens han talte.
„Jeg er frugtsommelig,” sagde hun roligt
og ’fast.
Havde hun sagt ja, havde hun givet ham
fri, Ulrik Frederik følte det, han havde ikke
taget derimod, han vilde have kastet sig til-
bedende for hendes Fødder, han vilde have
trodset Kongen og dem alle, sikker paa hende;
men hun gjorde det ikke, hun rykkede kun i
hans Lænke for at vise ham hvor godt han var
bunden, o, hun var klog, som de sagde; det
kogte i ham, han kunde kastet sig over hende,
grebet hende i hendes hvide Strube, for at
vriste Sandheden ud af hende, for at tvinge
hende til at lægge hvert Blad i hendes Kærlig-
heds Rose aaben for ham i hver dets Skygge
og hver dets Fold, at han dog kunde faa Vis-
hed, men han tvang sig og sagde med et Smil:
„javist, jeg véd — det var jo ene Spøg, for-
staar du vel.”
Sofie saa’ uroligt paa ham, nej det var ikke
ene Spøg, det var det ikke, hvorfor kom han
ikke hen og kyssede hende, hvis det var Spøg,
hvorfor blev han staaende saa stille der henne
i Skyggen, blot hun kunde se hans Øjne, nej
det var ikke Spøg, han havde spurgt ligesaa
alvorligt som hun havde svaret, ak det Svar!
hun anede hvad hun havde tabt ved det, han
havde ikke forladt hende, hvis hun havde sagt
ja; ,,o Ulrik Frederik,” sagde hun, „jeg havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
