Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kuns vort Barn i Tanker, men har du mig
intet længer kær, saa gaa, skynd dig at gaa
og byg op paa din Lykke, jeg holder dig intet
tilbage.”
,,Forstaar du da intet, det var kun Spøg;
vil du tro, jeg kunde tigge mit Ord tilbage og
luske bort dermed i Skam og nedrig Skænd-
sel! Jeg m aatte jo,” sagde ban, ,,hver den
Gang jeg løfted mit Hoved, være i Angst for
at det Blik, der havde sét min Vanære, skulde
mødes med mit og tvinge det skamfuldt ned til
Jorden,” og han mente, hvad han sagde, havde
hun elsket ham saa inderligt som han havde
elsket hende, da maaske, men nu, aldrig.
Sofie gik hen til ham, hun lagde sit Hoved
paa hans Skulder og græd.
,,Farvel Ulrik Frederik,” sagde hun, ,,gaa,
gaa, intet om jeg kunde binde dig med et Haar
vilde jeg holde dig tilbage, den Time du læn-
ges bort.”
Han rystede utaalmodigt paa Hovedet.
,,Hjerte Sofie,” sagde han og løste sig ud af
hendes Arme, ,,lad os nu intet drive Komedie-
spil med hinanden, jeg er jo baade dig og mig
selv det skyldig at Præsten lægger vore Hæn-
der tilsammen, det kan kuns intet ske for
snart og derfor skal det ogsaa være om et Par
Dage, men det skal gaa for sig i al Fordulgt-
hed, for det er til ingen Nytte at sætte Verden
mere op imod os end sket er.” Sofie turde
Intet sige dertil og de aftalte hvor og hvor-
ledes det skulde sættes i Værk, endelig bad de
hinanden kærligt Farvel.
Da Ulrik Frederik kom ned i Haven, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
