Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Ugen maatte hun nu gaa paa Danseekser-
citier sammen med andre unge Adelspersoner
i Christen Skeels Storstue, hvor en gammel
Meklenborger informerede dem i Holdning,
Pas og Reverenser efter de nyeste spanske Fa-
gons. Desuden blev hun oplært i at spille paa
Luth og blev yderligere perfectioneret i det
Franske, thi Fru Rigitze havde nu saa sine
egne Planer.
Marie var lykkelig.
Ligesom et ungt Fyrstebarn, der har været
holdt fangen og nu lige fra Fængslets Mulm og
Fangevogterens barske Omgang af et jublende
Folk løftes op paa Tronen, faar Magtens og
Ærens Guldring trykket fast paa sine Lokker
og ser Alt smile sig ærbødigt i Møde, ser Alt
bøje sig og anerkende dets Herskerret, saaledes
var ogsaa hun fra sit stille Kammer traadt ud
i Verden, og Alle havde hyldet og smigret hende
som havde hun været en Dronning, Alle havde
smilende bøjet sig for hendes Skønheds Magt.
Der er en Blomst, der kaldes for Perlehya-
cinth, som den er blaa, saaledes var hendes
Øjne i Farve, men de var som den trillende
Dugdraabe i Glans og dybe som en Safirsten,
der hviler i Skygge. De kunde sænkes saa blyt
som en sød Tone, der dør, og løfte sig saa
kækt som en Fanfare. Vemodigt — ja, naar
Dagen kommer, saa ruste Stjernerne med et
sløret skælvende Skær, saadan var hendes Blik,
naar det var vemodigt. Det kunde hvile saa
smilende fortroligt, og da blev det mangen En,
som naar det i Drømme fjernt, men indtræn-
gende kalder paa Ens Navn, men naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
