Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mørknedes i Sorg, haabløst og vaandefuldt,
var det som hørtes der Blodsdraaber dryppe.
Det var det Indtryk, hun gjorde, og hun
vidste det, men kun halvvejs, havde hun vidst
det helt og havde hun været ældre, end hun
var, maaske hun da vilde være bleven som til
Sten ved sin egen Skønhed og have betragtet
sig selv som et sjælden kosteligt Klenodie, der
kun skulde holdes blankt og rigt indfattet, for
at det kunde blive Alles Begær, og da koldt og
roligt have ladet sig beundre. Men det var nu
ikke saa. Hendes Skønhed var saameget ældre
end hun selv, og hun havde saa pludselig lært
dens Magt at kende, at det varede længe før
hendes Væsen med Ro og Sikkerhed kunde
støtte sig til den og lade sig bære frem af den;
tværtimod, hun gjorde sig megen Umag for at
behage, blev ikke lidet coquet og meget pynte-
syg, og hendes Øre inddrak begærligt hvert
smigrende Ord, som hendes Øje de beundrende
Blikke, og hun gemte det troligt Altsammen i
sit Hjerte.
Hun var nu sytten Aar og idag var det Søn-
dag, den første Søndag efter Fredsslutningen.
Om Formiddagen havde hun været til Takke-
gudstjeneste og nu stod hun og pyntede sig til
at spasere en Efterm iddagstur med Fru Rigitze.
Den hele By var den Dag halvt som i Oprør,
for Portene var jo først ved Fredsslutningen
hievne lukkede op igen, efter at have været
stængede i samfulde toogtyve Maaneder. Alle
m aatte nu derfor ud at se, hvor Forstaden
havde staaet, hvor Fjenden havde ligget og
hvor Vore havde kæmpet; m an m aatte ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
