Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som han var be—hekset og han vid—ste ikke
af sig selv; det var som noget dro—g og dro—g
og det brændte som Ild i ham og saadan blev
han ved at løbe til den lyse Morgen.”
Saaledes taltes de endnu længe ved, og So-
len gik ned inden de skiltes ad og gik hjem ad
de skumrende Gader.
Ulrik Frederik havde hele Tiden været me-
get tavs og næsten ganske holdt sig udenfor
den almindelige Samtale, da han var bange
for at man, dersom han sagde noget videre
om Elskov, vilde opfatte det som personlige
Erindringer og Indtryk fra hans Forhold til
Sofie Urne; men han var forøvrigt heller ikke
oplagt til at tale, og da han blev ene med Ro-
senkrands, svarede han saa kort og adspredt
paa Alting, at denne snart blev ked af ham og
gik sin Vej.
Ulrik Frederik begav sig nu hjem; han havde
den Gang Gemakker anvist paa Rosenborg, og
da hans Tjener var ude, blev der ikke tændt
Lys, og han sad alene og i Mørke i den store
Stue til henad Midnat.
Han var i saadan en underlig, halvt be-
drøvet, halvt anelsesfuld Stemning, saadan en
letblundende Stemning, hvor det er som Sjæ-
len viljeløs driver nedad en langsomt glidende
Strøm medens taageflygtige Billeder drage hen-
over Breddens mørke Træer og halve Tanker
som store, svagtskinnende Bobler langsomt
hæve sig op af den dunkle Flod, glide med —
glide med og briste. Efterklang af Samtalen
var der, den brogede Stimmel paa Kirkegaar-
den, Marie Grubbes Smil, Fru Rigitze, Dron-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
