Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen, Kongens Naade, Kongens Vrede den-
gang–––Maries Haandbevægelser, Sofie Urne,
fileg og fjern — endnu blegere, endnu fjernere,
— Rosen paa Hovedgærdet og Marie Grubbes
Stemme, Klangen af et enkelt Ord, Betoningen
af det, — lian sad og lyttede efter det og hørte
det igen og igen svinge sig hen gennem Stil-
heden.
Han stod op og gik hen til Vinduet, aab-
nede det og lagde sig paa Albuerne udover den
brede Karm: saa friskt som det var — saa svalt
og stille.
Den syrligtsøde Duft af dugkolde Roser, den
friske Bitterhed af nysudfoldet Løv og krydret
Vinduft fra blomstrende Løn bar hen imod
ham derude fra. En fin, fin Støvregn duggede
ned fra Himlen og bredte et blaanende, sitrende
Mørke ud over Haven. Lærkens sorte Grene,
Birkens slørede Løvhang og Bøgens buklede
Krone stod som Skygger aanded’ hen paa en
Baggrund af glidende Taage, mens Taksens
klippede Toppe skød i Vejret som sorte Søjler
af et Tempel, hvis Tag var falden.
Stille var der som dybt i en Grav, kun den
ensformige Lyd af de fnuglette Regndraabers
Fald var at børe som en næsten umærkelig,
stadigt hendøende, stadigt begyndende Hvi-
sken hist bag de vædeglinsende Stammer.
Saadan underlig Hvisken det var at lytte
paa, saa vemodigt den lød! var det som de lette
Vingeslag af gamle Minder, der i Flok drog
forbi i det Fjerne? var det som sagte Raslen i
tabte Illusioners visne Løv? — Ak saa ene, saa
sørgeligt alene og forladt! Ikke blandt alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
