Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tusinde Hjerter, der trindtom banked i Nat-
tens Stille, ét Hjerte, der længtes imod ham
Vidt over Jorden var spændt et Net af usyn-
lige Traade, der bandt Sjæl til Sjæl, Traade
stærkere end Livets, stærkere end Døden, men
ingen i hele Nettet naaede hen til ham.
Hjemløs, forladt! — Forladt? Klang det der-
ude som Bægre og Kys? blinked det derude
som hvide Skuldre og mørke Blikke? lo det
ikke lydt igennem Natten? — Hvadsaa! hel-
lere Ensomhedens langsomt dryppende Bitter-
hed end hin giftigt vamle Sødme. O forban-
det! jeg ryster dit Støv af mine Tanker, løjede
Liv, Liv for Hunde ... for Blinde, for — Stak-
ler ... — Som en Rose ... o Gud skærm og
bevar hende vel i den dybe Nat ... o, at være
hendes Værn og Vagt, at jævne hver en Sti
og dække for hver en Vind ... saa skøn ... lyt-
tende lig et Barn ... — som en Rose! ...
VIII.
Saa fejret som Marie Grubbe var, saa m ær-
kede hun dog snart, at var hun end kommen
ud af Børnestuen, i de rigtig Voksnes Lag var
hun dog ikke helt optaget. Saadanne unge
Jomfruer blev dog altid trods alle Komplimen-
ter og Smigrerier holdt nede paa en egen,
underordnet Plads i Selskabet; det fik de at
føle i Hundrede af Smaating, der hver for sig
var ubetydelig nok, men som tilsammen dog
betød en Del. Først var nu Børnene altid saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
