Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grønne Løvtag i den klare Sø og saftigt Mose-
græs og blegrøde Vandrølliker dannede en bred
og broget Bræmme i Skællet, hvor Skraanin-
gen, der var brun af vissent Løv, faldt af mod
Vandet. Oppe i Luften, under Bladhangets
Skærm, hvor en Lysstribe skød ned gennem
det svale Halvmørke, hvirvlede Myggene i lyd-
løs Dans; en rød Sommerfugl lyste dér et Øje-
blik, saa fløj den ud i Solskæret ud over Søen,
hvor staalblaa Guldsmedde blinkede blankt
gennem Luften og jagende Gedder drog hurtigt
glidende Bølgelinier hen over Fladen. Fra en
Gaard bag K rattet lød Hønsenes Kaglen der-
ned, og paa den anden Side Søen kurrede Skov-
duerne under Dyrehavens kuplede Bøge.
De holdt Hestene an og lod dem langsomt
pjaske ud i Vandet for at skylle de støvede
Koder og læske deres Tørst. Marie holdt lidt
længere ude i Vandet end Ulrik Frederik, med
Tøjlerne slappe, for at Hoppen frit kunde bøje
sit Hoved; i Haanden havde hun en lang Bøge-
gren, hvis Blade hun, et for et, rev af og lod
falde ned i det nu sm aat skvulpende Vand.
„Jeg tror, vi faar Torden,” sagde hun og
fulgte opmærksomt et svagt Vindpust, der ved
sin hvirvlende Bevægelse frembragte runde,
mørktkrusede Pletter ude over Søen.
,,Lad os saa vende,” raadede Ulrik Frederik.
„Ikke for Guld,” svarede hun og drev
pludselig sin Hest i Land.
, I Skridtgang red de nu Søen rundt hen til
Vejen og ind i Storskoven.
„Jeg gad vidst,” sagde Marie, da hun atter
følte Skovfriskheden paa sin Kind og længe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
