Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lange Drag havde indaandet dens Kølighed,
„jeg gad vidst,” — længer kom hun ikke, men
saa’ med straalende Blikke op i det grønne Løv.
,,Hvad gad du vidst, min Hjerte?”
„Jo, om Skovluft intet kan gøre kloge Folk
galne. — Aa, for de mange Gange jeg har løbet
i Lindum Skov og holdt ved med at løbe læn-
gere og længere ind i det Aller-tykkeste og
tætteste. Jeg var saa ellevild af Lystighed og
sang af fuld Hals og gik dg gik, rykked’ Blom-
ster op og kasted’ dem igen og huj ed’ efter Fug-
lene, naar de fløj op, indtil jeg saa lige med ét
blev saa underlig skræmt og sky, — aa, jeg
blev saa beklemt og ulykkelig, og for hver en
Gren, der knaged’, fo’r det i mig, og min egen
Bøst, den var jeg næsten mere bange for end
for alting Andet. Er aldrig det hændt dig?”
Men inden Ulrik Frederik kunde svare, be-
gyndte hun at synge i vilden Sky:
„Jeg ganger mig i Skoven fro,
Ilvor Ælm og Abild gro,
Og smykker der med Roser to
Vel mine Silkesko.
For en Dans,
For en Dans
For en Tralala,
For de røde, røde Bær paa den Hybengren!”
og alt imellem susede Pisken ned over Hesten
og hun lo og jubled og sprængte afsted, alt
hvad Hesten bære kunde, henad en smal Skov-
sti, hvor Grenene fejede hen over hende, og
hendes Øjne funklede og Kinderne brændte, hun
hørte ikke paa Ulrik Frederiks Raaben, Pisken
hvinede ned og afsted stod det med slappe Tøj-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
