Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den blinde Cornelis Fuglefænger og hans fløj-
tende Fugle eller lege den Puds med den
kranke Hane og de skrukke Høne!”
Marie tog nu ogsaa Ordet og sagde smi-
lende, at det var som Oberst Gyldenleu sagde,
at hun tidt og ofte havde længtes at erfaie,
hvad for Tidkort, hvad for fin og særdeles
Skæmt det var, der kunde holde de unge Ca-
valliers fast paa smudsige Ølkipper halve Dage
og hele Nætter i Rad, og hun bad Mester Da-
niel, han nu vilde stille hendes Længsel og
ikke lade sig for længe bede.
Daniel bukkede sirligt og sagde, at hvorvel
hans ringe Pudserier mere vare skikkede til
at give ørho’dede Cavalliers en bekvemme Lej-
lighed til at brøle og stime endnu højere, end
til saadan fin og skøn Jomfru at amusere, saa
vilde han dog fluks begynde, for at det aldrig
skulde siges, at ham nogen Tid var noget af
hendes skønne Velbaarenhed befalet eller om-
bedet, uden at han jo det havde paa Stand ekse-
queret og udført.
,,Se nu!” sagde han med et helt andet
Stemmelag og slængte sig ved Bordet med Al-
buerne ud til Siden, „nu er jeg en hel Forsam-
ling af Eders Fæstem ands velbaarne Kendin-
ger og synderligt gode Venner.”
Han tog en Hoben Sølvdalere op af en
Lomme, lagde dem paa Bordet, strøg Haaret
ned i Øjnene og lod sin Underlæbe hænge
dorskt ned.
„Dæ’len smelte mig!” drævede han og slog
raslende med Pengene som det var Tærninger,
,,er jeg intet velbaaren Erik Kaases ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
