Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søn for Ingenting! Hvad? vil din Skarnædere
gør’ mig ubetroet? Ti slog jeg, Helved fortære
mig, ti, saa det klingred’. Kan din Fæhund se?
siger jeg. Jeg siger, kan du se, din tynde
Negenøjenskarl, kan du? eller skal jeg aabne
din Bælg med min Stingendal, saa din Lever
og Lunge kan se med? hvad, skal jeg? hvad!
din Nøvt du er!”
Han sprang op og gjorde sig lang i Ansigtet:
,,Høder du?” hvæsede han med nordskaansk
Akcent, ,,vet din Dræksjung hvem du høder?
Tag mig hin Helvedes Fursta, slaar jeg din ...”
„Nej, nej,” sagde han med sin rigtige
Stemme, „det er sagte vel stor Lystighed at
fange an med; nej, nu!” og han satte sig ned,
støttede Hænderne helt ude paa Knæerne som
for at undgaa sin Mave, gjorde sig tyk og plus-
kæbet og fløjtede med rolig Betænksomhed, alt-
for langsomt, Visen om Roselil og Hr. Peder.
Saa holdt han op, rullede forelsket med Øj-
nene og raabte kælent:
„Poppegøj—e! lille Poppegøj—e!” fløjtede
igen, men havde nu Vanskelighed ved sam-
tidigt at trække Munden op til et indsmigrende
Smil. „Lille Sukkerdukke!” raabte han saa,
„lille Honningsut! om til mig! lille Nus, om til
mig! labe Vin, den lille Katunge? labe sød, sød
Vin af lille Krus?”
Atter skiftede han Mæle, han lagde sig frem
i Stolen, plirede med det ene Øje og redte med
krogede Fingre i et langt, indbildt Hageskæg.
„Bliv nu her,” sagde han lokkende, „bliv
nu her, skøn Karen, aldrig skal jeg forlade dig
og du m aa heller aldrig forlade mig,” og hans
9 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
