Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemme blev graadrusten, ,,vi vil aldrigen foi-
lade hinanden, min leve, leve Hjerte, aldrig i
Verden! — Gods og Guld og Ære og Ædeligheds
Berømmelse og dyrebare Slægteblod! væk, ban-
der jeg, væk! det er mig som Drank det og
Bærmevalle. — Fine Jomfruer og Fruer! væk,
siger jeg, du er mig hundrede Himmelhøjdei
bedre end som de, den Dejligheds Ting, du ei.
Fordi de har Vaabenskjold og Mærke, de! —
skulde de være bedre for det? du har ogsaa
Vaabentegn, har du saa! det røde Mærke paa
din hvide Skulder, som Mester Anders har
brændt med sit røde Jærn, det er Adelstegn det,
— jeg spier paa mit Skjold for at kysse det
Mærke, det gør jeg, det regner jeg Skjold for —
ja. For er der i hele Sjællands Land en adelig
Kvinde saa dejlig som du er, spørger jeg — er
der? _ nej, der er ikke, ikke en Stump af en!”
,,Det — det — det er Løgn at forstaa,”
raabte han med ny Røst, sprang op og gesti-
kulerede henover Bordet, ,,m in Fru Ide, at for-
staa — din Hjadderkop — hun har Skabning,
du, at forstaa — Lemmer — hun har Lemmer,
siger jeg, din Rakkesvans ...”
Her vilde Daniel lade sig falde tilbage paa
Stolen, men da Ulrik Frederik i det Samme rev
den bort, faldt han og trillede henad Gulvet.
Ulrik Frederik lo som en Besat, Marie sprang
hurtigt op, rakte begge sine Hænder ud som
for at hjælpe Daniel op. Den Lille greb halvt
liggende, halvt knælende Haanden og stirrede
paa hende med et saa taknemmelighedsfuldt
og hengivent Blik, at hun længe ikke kunde
glemme det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
