- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
146

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

X.
Der blev saa stille i Gaarden den Foraars-
dag, da Hestenes Hovslag var døet bort i det
Fjerne. Endnu stod alle Døre aabne efter Af-
skedsstundens Travlhed, endnu stod Bordet
dækket, hvorved Ulrik Frederik havde spist,
hans Salvet laa endnu ved hans Couvert, saa-
ledes som han havde kram m et den sammen,
og fugtige Spor af hans store Ridestøvler var
endnu synlige hele Gulvet over.
Derhenne ved det store Pillespejl ha\de han
trykket hende til sit Bryst, kysset og kysset
hende til Farvel og søgt at trøste hende ved
svorne Løfter om snarligt Gensyn.
Uvilkaarligt gik hun hen for Spejlet som for
at se, om det ikke havde holdt hans Billede
fast, ’saaledes som hun for et Øjeblik siden,
indesluttet i hans Arme, havde set det. Hen-
des egen ensomme, forknytte Skikkelse, hen
des blege, forgrædte Ansigt mødte hendes sø-
gende Blik inde bag Spejlets glatte, blanke
Flade
Porten blev lukket i dernede, Tjeneren tog
af Bordet, og Nero, Passando, Rumor og Del-
pliin, hans kæreste Hunde, der havde været
lukket inde, løb med ynkelig Piben, snusende
til Sporene, rundt i Stuen. Hun vilde kalde
dem hen til sig, men kunde ikke for Graad.
Passando, den store, røde Rævemynde, kom
hen til hende, hun knælede ned og klappede
den og strøg den, men den logrede kun ad-
spredt med Halen og saa1 hende med store
øjne lige op i Ansigtet og peb og peb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free