Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hine første Dage — hvor dog Alt var tomt
og trist, hvor langsomt Tiden randt, og hvor
knugende tungt Ensomheden laa paa hende,
og hvor Længslen saa imellem var skærende
skarp som Salt i en aaben Vunde.
Ja, det var de første Dage, men da det saa
ikke var nyt længer og blev ved at komme Alt-
sammen, Mørket og Tomheden, Længslen og
Sorgen, Dag for Dag, som et Snevejr, der falder
Flok paa Flok, den ene langsomt dalende Flage
efter den anden, da kom der en underlig Haab-
løshedens Sløvhed og Ro over hende, ja næsten
som en Følelsesløshed, der sætter sig lunt til-
rette i Sorgens Hygge.
Og saa var det pludseligt igen helt ander-
ledes.
Alle Nerver spændte i den højeste Pirrelig-
hed, alle Aarer bankende af livstørstigt Blod og
hendes Fantasi saa fuld som Ørkenens Luft af
farverige Billeder og daarende Syner.
I slige Dage følte hun sig som en Fange,
der utaalmodigt ser sin Ungdomstid, Vaar paa
Vaar, glide gold forbi, uden Blomster, mat og
øde, stadigt svindende, aldrig kommende. Og
det var hende som Tidens Sum blev talt hende
til Time-Hvid for Time, og som hver af dem
med Klokkeslagets Klang faldt klirrende ned
for hendes Fødder og smulnedes og blev til
Støv, og da kunde hun i kvalfuld Livslængsel
vride sine Hænder og skrige som i Pine.
Sjældent viste hun sig ved Hoffet eller hos
sin Slægt, thi Etiketten fordrede, at hun holdt
sig hjemme, og da hun kun var meget lidt
stemt til at paaskønne Besøg, ophørte disse
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
