Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spøg, og brast ud i en skogrende Latter, slog
sig paa Laarene, vred og vendte sig, ravende
som han var, truede skælmsk ad Marie og lo
fornøjet og godmodigt, havde aabenbart noget
Spøgefuldt, han vilde sige, begyndte ogsaa paa
det, men kunde ikke faa det frem, og sank
endelig ganske opløst og lattergreben ned paa
en Stol, stønnende og gispende af al den Leen,
med et lykkeligt, bredt Smil over hele Ansigtet.
Lidt efter lidt veg Smilet for et døsigt Alvor,
saa rejste han sig op og gik i tavs, misfoi-
nøjet M ajestæt frem og tilbage over Gulvet,
stillede sig omsider op ved Kaminen, foran
Marie, med den ene Arm i Siden, den anden
støttet paa Gesimsen, og saa’ overlegent —
stadig slynget af den stærke Rus ned paa
hende.
Han holdt nu en lang, usammenhængende
Fuldm andstale om sin egen Storhed, om den
Ære, der var vist ham udenlands, og om den
store Lykke, det var for Marie som en menig
Adelsmands Datter, at have til Gemal En, der,
om han havde villet, kunde have hjemført en
Prinsesse af Blodet. Han gik derefter uden
Grund over til at sige, at han vilde være Herre
i sit Hus, og truede Marie, at hun skulde være
saa lydig, saa lydig, han vilde ingen Raisone-
ring høre paa, ikke et Kny, ikke ét; hvor højt
han ogsaa havde hævet hende, saa blev hun
dog altid hans Slave, hans lille Slave, lille søde
Slave, og nu blev han saa mild som en legende
Los, græd og smiskede og trængte med hele en
drukken Mands Ihærdighed ind paa hende med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
