Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grove Kærtegn og plumpe Elskovsord — uund-
gaaelige, uafviselige.
Næste Dags Morgen vaagnede Marie længe
før Ulrik Frederik.
Det var næsten med Had, hun betragtede
den sovende Skikkelse ved hendes Side. Hen-
des Haandled var hovnet op og var ganske ømt
fra hans voldelige Velkomsthilsen igaaraftes.
Der laa han med de kraftige Arme under den
stærke, laadne Nakke; sorgløst, trodsigt, syn-
tes det hende, aandede det brede Bryst, og der
var et dorsk, mæt Smil paa de døde, fugtigt
glinsende Læber.
Hun blev bleg af Harme og rød af Und-
seelse ved at se paa ham. Næsten fremmed for
hende ved den lange Adskillelse var han trængt
ind, pukkende paa hendes Kærlighed som sin
Ret, overmodig vis paa hele hendes Sjæls Hen-
givenhed og Tilbøjelighed, som En er vis paa at
finde sine Møbler staaende, hvor de stod, da
En gik ud. Vis paa at være savnet, vis paa
at Længsels Klager havde svunget sig fra hendes
skælvende Læber henimod ham i det Fjerne,
vis paa at alle hendes Ønskers Maal var hans
brede Favn —.
Da Ulrik Frederik stod op, fandt han hende
halvt siddende, halvt liggende paa en Løjbænk
inde i den blaa Stue. Hun var bleg, Ansigts-
trækkene slappe, Øjnene nedslagne, og den
syge Haand laa m at ned i hendes Skød, svøbt
i et Kniplingslommetørklæde; han greb efter
den, men hun rakte ham langsomt den venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>