Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„For to Aar siden, eller halvtredje, var hun
gift med en fransøsk Valet de chambre, som
forløb Landet og lod hende blive siddendes,
men hun sad intet ret længe, førend som hun,
i Ledtog med en forgældet Harpenist, satte ud
for Paris og d e r og til Bryssel har hun været,
til hun kom her tillands igen iaar ved Pinse-
dagstide. Hun har ellers et naturligt oplyst
Hoved og angenemme Manerer, undtagen naar
som er, at hun er drukken; det er nu al den
Videnskab, jeg haver.”
„Daniel,” sagde hun og standsede uvis.
„Daniel,” svarede denne med et fint Smil,
„er Eder nu og evindelig saa tro som Eders
højre H aand.”
„Vil I da være mig til Hjælp? — Kan I
komme over ... over en Vogn og en Agesvend,
der er til at lide paa, saa fluks jeg giver Jer
Varsel?”
„Ja, jeg kan, det kan jeg, en maadelig Time
efter skal der holde en Vogn i Herman Bly-
tækkers Vænge, op imod det gamle Fjælleskur.
Lid I kuns paa det, velbaarne’ Madame.”
Marie stod et Øjeblik, som om hun betænkte
sig. „Vi tales ved igen,” sagde hun saa, nik-
kede venligt til Magnille og gik.
„E r hun nu intet al Dejligheds Tresor, Mag-
nille?” udbrød Daniel og stirrede henrykt opad
Gangen, ad hvilken hun var forsvunden. „Og
saa ædelig stolt,” tilføjede han triumferende,
„aa, hun vilde sparke mig bort, ret foragten-
des sætte sin Hæl paa min Nakke og træde
mig sagtelig ned i det ringeste Støv, om hun
vidste, hvor djærvelig Daniel drømmer om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
