Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Person. — Saa brændendes skøn og
herlig! det sved mig i Hjertet for hende, hun
m aatte fortro sig til mig, til mig! nedbøje sin
Stoltheds majestætiske Palme ... men der er
Fryd i den Sentiment, Magnille, Himmerigs
Fryd, Magnilleke!”
Saa stavrede de af med hinanden.
At Daniel og hans Søster var komne til
Frederiksborg, var gaaet saaledes til: den arme
Livsens Korthed havde efter Scenen i Stataf-
kroen fattet en afsindig Kærlighed til Marie
Grubbe. En fattig, fantastisk Kærlighed, der
Intet haabede, fordrede eller ventede andet end
golde Drømme. Ikke mere. Og den Smule
Virkelighed, der krævedes til at farve Drøm-
mene med et svagt Skær af Liv, fandt han i
rigt Maal ved nu og da at se hende saadan
som Lejligheden faldt, glimtvis nærved eller
dragende forbi i det Fjerne. Men da nu Gyl-
denløve rejste bort og Marie aldrig tog ud, da
voksede hans Længsel og steg og steg, til den
var ved at gøre ham vanvittig, og kastede ham
omsider paa Sygelejet.
Da han svækket og ødelagt rejste sig igen,
var Gyldenløve kommen hjem, og af en af
Maries Piger, som han havde i sin Sold, er-
farede han, at Forholdet mellem Marie og hen-
des Gemal ikke var det bedste, og denne Efter-
retning gav hans umulige Lidenskab ny Næ-
ring og ny Vækst, Fantasteriets overnaturlig
frodige Vækst. Inden han endnu havde for-
vundet sin Sygdom saameget, at han ret kunde
staa og støtte, rejste Marie til Frederiksborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
