Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lad hende derinde være den, hun er, og følg
med! Følg med, Ulrik Frederik, du véd intet,
hvad brændendes Elsk jeg bær til dig, hvor
bitterligt jeg længes og sørger! Følg med,
hører du, følg med!”
Ulrik Frederik svarede ikke, han bød hende
Armen og fulgte hende ud af Haven, hen til
hendes Vogn, der holdt ikke langt derfra. Han
hjalp hende op, gik forom Hestene og saa’ paa
Seletøjet, spændte et Spænde’ om og kaldte
Kusken ned, som for at lade ham rette ved
Koblerne, og hviskede saa til ham, da de stod
der foran:
,,Saasnart du er i Sædet saa kør til, alt hvad
.Øgene strække kan, og stop aldrig et Minut,
før I er hjemme, det siger jeg, og du kender
mig vel!”
Kusken var oppe, Ulrik Frederik tog i Siden
af Vognen, som for at stige op ogsaa, Pisken
susede ned over Hestene, han sprang tilbage,
og Vognen fo’r afsted.
Et Øjeblik tænkte Marie paa at faa Kusken
til at standse, paa at gribe Tøjlerne, paa at
springe ud, men der kom en Afmagts Ro over
hende med Et, og en uendelig dyb, navnløs
Væmmelse, en kvalmende Lede, og hun blev
siddende rolig og stille, stirrende ud for sig,
uden at lægge Mærke til Vognens rasende Fart.
Og Ulrik Frederik var atter hos Karen Fiol.
Om Aftenen, da Ulrik Frederik vendte hjem,
var han egenlig en lille Smule beklemt, ikke
just ængstelig var han, men betaget af den
Spænding, som lister sig over Folk, naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
