Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liar clen bestemte Overbevisning, at de gaar en
hel Række af Fortrædeligheder og Ubehagelig-
heder imøde, og som ikke kan undgaas, som
man skal igennem.
Marie havde naturligvis klaget til Kongen,
og denne vilde nu gøre ham kedsommelige Be-
brejdelser, som maatte høres til Ende; Marie
vilde hylle sig i den krænkede Dydefuldheds
majestætiske Tavshed, hvad han saa skulde
gøre1sig den Ulejlighed at ignorere. Stemnin-
gen deroppe vilde være yderst trykkende, Dron-
ningen vilde se træ t og lidende ud, fornemt
lidende, og Hofdamerne, der Ingenting vidste,
men Alting anede, vilde sidde tavse, nu og da
sagte sukkende løfte deres Hoveder og se mildt
bebrejdende paa ham med store, tilgivende
Øjne, aa, han kendte det Hele lige til den Glorie
af højhjertet Trofasthed og heroisk Selvop’
ofrelse, hvormed Dronningens stakkels Kam-
m erjunker vilde søge at omgive sit smalle
Hoved, ved med komisk Modighed at stille sig
ved hans, Ulrik Frederiks, Side, overvældende
ham med Høflighed og ærbødigt trøstende Dum-
heder, medens hans smaa, vandblaa Øjne og
hele hans spinkle Skikkelse, tydeligt som klare
Ord, talte og sagde: se, alle vende ham Ryg-
gen, men jeg ikke, med Fare for kongelig
Vrede, for Dronningens Mishag, trøster jeg
den Forladte! Jeg sætter mit trofaste Bryst
mod ... aa, hvor han kendte det godt, Altsam-
men, Alting, det Hele.
Han tog fejl.
Kongen modtog ham med et latinsk Sprieh-
wort, hvad der var et ubedrageligt Kendetegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
