- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
174

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa, at han var glad stemt, og Marie rejste sig
og gav ham Haanden som sædvanlig, lidt kol-
dere maaske, lidt mere afmaalt, men ialfald
helt anderledes, end han havde ventet det.
Heller ikke da de blev alene, hentydede hun
saameget som med et Ord til deres Møde i
Lynge, og Ulrik Frederik undrede sig mis-
troisk derover; han vidste ikke ret, hvad Tanke
han skulde gøre sig om denne besynderlige
Tavshed.
Han vilde næsten hellere’, hun havde talt!
Skulde han lokke hende til at tale, takke
hende, fordi hun havde tiet, give sig Anger og
Bod i Vold og lege den Leg, at de bleve for-
sonede igen?
Han turde ikke ret vel prøve derpaa, for
han havde lagt Mærke til, at hun nu og da
saa’ hen paa ham i Smug, med saadan et sæl-
somt Udtryk i sine Øjne, et roligt, maalende,
gennemtrængende Blik, fuldt af stille Undren
og af kølig, næsten haanende Nysgerrighed.
Ikke et Glimt af Hævn eller Had, ikke en
Skygge af Sorg eller Klage, ikke et sittrende
Blink af tilbagetrængt Vemod! Intet saadant,
slet intet!
Derfor turde han ikke, og der blev Ingen-
ting sagt.
Engang imellem, i de paafølgende Dage,
kunde hans Tanker uroligt dvæle derved, og en
feberagtig Lyst til at faa det klaret opstaa hos
ham.
Men det skete ikke, og han kunde ikke lade
være med at tænke sig, at hine uudtalte Be-
brejdelser, de laa nu som Lindorme ligger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/1/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free