Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bakke i Skoven, hvorfra m an saa’ ud over
Byen og det flade, solsvedne Land bagved den.
Store, langsomt glidende Regnskyer samlede
sig oppe paa Himlen, og fra Jorden steg der en
bitter, vissen Duft, som var det de matte, halvt-
udgaaede Urters Suk efter Livsens Væde.
Den svage Luftning, der næppe var stærk
nok til at holde Møllen dernede ved Korsvejen
i Gang, susede1 mismodigt i Trætoppene, saa
det lød, som klagede Skoven forknyt over Sole-
glød og Sommerbrynde, — og som Tiggeren,
der blotter sit medynksvækkende Saar, saa-
ledes syntes de gule, fortørrede Græsmarker
at lægge deres golde Jammer aaben for Him-
lens Blikke.
Tættere og tættere samlede Skyerne sig, og
enkelte store Regndraaber, ganske enkelte,
faldt med et Slag paa Blade eller Straa, som
saa et Øjeblik svingede til Siden, rystede og
pludselig blev stille igen. Svalerne strøg lavt
langs med Jorden, og den blaalige Nadverrøg
slog slørende ned over de sorte Straatage i den
nære By.
En Vogn skumpede besværligt benåd Vejen,
og nede fra Gange’ og Stier rundt om Højens
Fod hørtes dæmpet Latter og m unter Tale,
Raslen af Vifter og Silke, Bjæffen af smaa
Skødehunde og Lyden af tørre Grene, der kna-
gede og knækkedes.
Det var Hoffet paa dets Eftermiddagsprome-
nade.
Marie og Sti Høg havde skilt sig fra de
Andre og var gaaet op ad Bakken, nu stod de
i. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
