Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tavse og saa’ ud, stakaandede af saa hurtigt at
have besteget den bratte Skraaning.
Sti Høg var den Gang et P ar Aar over de
Tredive, han var en høj Mand, høj og mager,
rødhaaret og med et langt, sm alt Ansigt. Han
var bleg og fregnet, og hans tynde, hvidgule
Øjenbryn buede højt op over hans blanke, lys-
graa Øjne, der fik et træ t, lyssky Udtryk ved
at Øjelaagene var ganske rosenrøde og derved
at han, naar han blinkede, blinkede langsom-
mere, eller bedre: lod Øjet længere være luk-
ket end andre Mennesker. Hans Pande var
høj og over Tindingen var den stærkt rundet
og blank. Næsen, smal og langsomt krummet,
var lidt for lang og Hagen baade for lang og
spids, medens Munden var fuldkommen smuk,
Læbernes Farve saa frisk, deres Linier saa
rene og Tænderne smaa og hvide. Men det
var dog ikke det, der gjorde denne Mund saa
ejendommelig, det var det, at den havde det
underlige, sørgmodige, grusomme Smil, som
undertiden findes hos store Vellystninge, dette
Smil, der er higende Begær og foragtende
Træthed paa én Gang, paa én Gang ømt og
længselssygt som søde Toner og grumt og blod-
lystent som den dæmpede Tilfredsstillelsens
Knurren, der trænger sig ud af Rovdyrets
Strube, naar dets Tænder slide i det bævrende
Bytte.
Saadan saa’ Sti Høg ud.
Dengang.
,,Madame”, sagde han, ,,har I ingentid øn-
sket Jer, I sad vel og godt forvaret inden et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
