Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grubbe. Hun havde aldeles bedaaret ham.
Han længtes kun hende, drømte kun hende,
hun var hans Haab og hans Fortvivlelse. Han
havde elsket før, men aldrig saaledes, aldrig
saa vegt og blødt og modløst. Det var ikke det,
at hun var Ulrik Frederiks Gemalinde, ikke
heller det, at han var gift med hendes Søster,
der betog ham Haabet. Men det var nu denne
hans Kærligheds Væsen at være modløs, hans
Pogekærlighed, som han bittert kaldte den.
Den havde i sig saa liden Begær, saa megen
Frygt og Beundring, og dog paa en anden Vis
saa megen Begær. En feberbrændende, vemo-
dig Længsel ind imod hende, en sygelig Smæg-
ten efter at leve med hende i hendes Minder,
drømme med i hendes Drømme, lide hendes
Sorger og dele hendes modige Tanker, ikke
mere, ikke mindre. Hun havde været saa smuk
i Dansene, men endnu mere fremmed, endnu
mere fjern; de runde, blændende Skuldre, den
rige Barm og de slanke Lemmer, det gjorde
ham rentud bange; al denne Legemspragt, som
gjorde hende endnu rigere og fuldkomnere,
han frygtede for den, den bragte ham til at
skælve og betyngede ham hans Aandedræt,
han vovede ikke at lade sig betage deraf, han
frygtede for sin Lidenskab, for den svælgende,
himmelbrændende Brand, der ulmed derinde;
thi denne Arm om hans Nakke; disse Læber
trykkede mod hans, det var Vanvid, taabelige
Vanvidsdrømme; denne Mund ...
„Paragon di dolcezza!
. . . bocca beata,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
