Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. . . bocca gentil, clie pub ben dirsi
Conca d’Indo odorata
Di perle orientali e pellegrine;
E la porte, ehe cliiude
Ed apre il bel tesoro,
Con dolcissimo mel porpora mista.”
Han løftede sig et Øjeblik fra Bænken som
i Smerte; nej, nej! og han klyngede sig igen
til sin ydmyge Kærlighedslængsel, han slængte
sig i Tanken i Støvet for hendes Fødder, hagede
sig fast til sin Kærligheds Haabløshed, holdt
Billedet af hendes Ligegyldighed op for sine
Øjne, da — stod Marie Grubbe for ham i
Grottens hvælvede Aahning, lys imod Mørket
derude.
Hun havde den hele Aften været i en sælsom
lyksalig Stemning; hun følte sig saa tryg og
sund og mægtig; Festens Pragt og Toner, Mæn-
denes Hyldest og Beundring, hun skred hen
derover som var det et Skarlagenstæppe, bredt
ud for hendes Fod at træde paa. Thi hun var
saa helt betaget, helt beruset af sin egen Skøn-
hed. Det var, som skød sig Blodet i rige,
funklende Straaler ud fra hendes Hjerte og
blev til Skønhedssmil paa hendes Læber, til
Straaleglans i hendes Øje og Vellydsklang i
hendes Stemme. Der var en jubelmættet Ro i
hendes Sind, en skyløs Klarhed over hendes
Tanker, en frodig Folden-ud i hendes Sjæl, en
salig Følelse af Magt og Harmoni.
Aldrig havde hun været saa dejlig som nu,
med Lykkens overmodige Smil paa sine Læ-
ber, og i Blik og Miner en Dronnings stolte
Ro, og saadan stod hun nu i Grottens hvæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
