Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. JACOBSEN
varmede sine Hænder paa dens blanke, røde
Kobberkugler.
,,Ungdomsdrømme,” svarede Marie og løb
med Haanden over Luthens Strenge.
,,Ja, immer er Alderdommen sig selv lig!”
og han saa’ smilende paa hende.
Marie tav lidt, saa sagde hun pludseligt:
,,En kan være ret ung og have gamle
Drømme endda.”
,,Hvad her er for en skønne Desmerlugt
herinde! — men er ellers min Ringhed med i
de gamle Drømme, Madame? — om En tør
spørge.” •
,,Ak nej!”
,,Der var dog en Tid ...”
„Blandt alle andre Tider.”
,,Ja, Madame, blandt alle andre Tider var
der en Gang en underskønne Tid, hvor jeg var
Eder saare, saare kær. Kan I kuns mindes
en Mørkningstime, Ottesdagen efter vort Bi-
lager eller ved det Lav? Det var en Blæst og
Sne ...”
„Ret som nu.”
,,I sad foran Kaminen ...”
„Ret som nu.”
„Ja, og jeg laa ved Eders Fødder og Eders
kære Hænder legte i mit H aar.”
„Ja, den Gang elskede I mig!”
„O, ret som nu! — og I — I bøjede Eder
ned over mig, I græd, saa Taarerne randt Jer
ned ad Kinderne, og I kyssede mig og saa
saa ømt og bevæget paa mig, som om I bad
en Bøn for mig i Eders Hjerte, og saa paa én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
