Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang, — kan I mindes? — saa bed I mig i
Halsen.”
,,Ja, Gud du Godeste, hvor jeg dog elskede
Jer, min Hr. Gemal! Naar jeg hørte Eders
Sporer klingre paa Trappen, saa ringede mit
Blod for mine Øren, jeg sitrede fra Hoved og
til Fod og mine Hænder blev saa kolde som en
Is. Og naar I saa kom ind og trykkede mig i
Eders Arme ...”
,,De grace, Madame!”
,,Aa, det er jo kuns døde Minder om en
Amour, som længst er slukket ud.”
,,Ak, slukket ud, Madame! den ulmer dog
hedere end før.”
„Nej, den er dækket til med altfor mange
Dages kolde Aske.”
„Men den rejser sig af Asken som den Fugl
Føniks, skønnere og fyrigere end før — sig,
gør den intet?”
„Nej, Elskov er som en fine Blomst; om en
frostig Nats Kulde forvisner dens Hjerte, saa
gaar den ud fra Top til Rod.”
„Nej, Elskov er som den Urt, der kaldes
for Jerichos Rose; om Tørken kommer, saa
tørres den bort og krymper sig sammen, men
bliver det saa en mild og liflig Nat med frodig
Dug, saa slaar den alle sine Blade ud igen og
er saa grøn og frisk som ingen Tid før.”
„Kan hænde! der er vel mange Slags El-
skov til.”
„Det er der, — ja, og vor var just saadan
Elskov.”
„At Eders var det, det siger I mig nu, men
min, aldrig var den det, aldrig.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
