Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Saa har I aldrig elsket.”
,,Elsket ikke! nu skal jeg fortælle Jer, hvor
jeg har elsket — Det var paa Frederiksborg ...”
,,0, Madame, I er uden Skaansel!”
„Nej, nej, det er slet intet det. — Det var
paa Frederiksborg. Ak, I véd kuns lidet, hvad
jeg der led. Jeg saa1, at Eders Kærlighed til
mig var intet nær som før. Ak, som en Moder
vaager over sit kranke Barn og giver Agt paa
hvert et lille Tegn, saaledes fulgte jeg med
Angst og Bævelse Eders Kærlighed. Og da jeg
saa1 i Eders kolde Blikke, hvor bleg den blev,
og følte i Eders Kys, hvor svagt dens Pulse
slog, da var det som skulde jeg forgaas i Kval
og i Pine. Jeg græd for denne Kærlighed i
lange Nætter, jeg bad for den som for et Hjer-
tens dyrebart Barn, der dør og dør Time for
Time. Og jeg spejdede efter Hjælp og efter
Raad i m in Kvide, efter Lægedom for Eders
kranke Kærlighed, og hvad gehejme Midler,
som kom mig for Øre, af Elskovsdrikke at
være, dem blandede jeg med tvivlendes Haab
i Eders Morgendrikke og Aftenvin. Jeg lagde
Eders Brystdug ud for trende voksende Maaner
og læste Bryllupssalmen derover, og paa Eders
Sengefjæl, der malte jeg forinden med mit eget
Blod tretten Hjerter i Kors, men uden Gavn,
min Hr. Gemal, for Eders Kærlighed var krank
til Døden. — Se, saadan var I elsket!”
„O nej, Marie, min Kærlighed er ikke død,
den er opstanden. Hør mig, Hjerte! hør mig,
for jeg har været slagen med Blindhed, med
daarlig Vanvittighedssot, men nu, Marie, knæ-
ler jeg ned for Eders Fødder, og se, jeg bejler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
