Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længe ud, det blev ham altfor langvarigt her
i dette barbariske Norge.
Alligevel, han var dog ikke rigtig sikker
paa, om han ikke havde gjort bedst i at lade
Karen Fiol blive i København, men paa den
ene Side kunde han ikke holde det ud mere
med de Andre, og paa den anden var Skinsyge
en mægtig Allieret, og Marie Grubbe h a v d e
været skinsyg paa Karen, det vidste han.
Marie Grubbe kom nu imidlertid stadig ikke,
og han begyndte at tvivle paa, at hun nogen-
sinde vilde komme, og hans Kærlighed voksede
med hans Tvivl.
Der kom nu noget af et Spils eller en Jagts
Spænding over Forholdet.
Det var med ængsteligt Sind, med bereg-
nende Frygt, at han voldte Marie Grubbe den
ene Tort efter den anden og han ventede spændt
paa et Tegn, blot et lille Tegn paa, at han drev
sit Vildt paa den rette Vej, men der skete intet.
Jo endelig.
Endelig skete der Noget, og han var vis paa,
at det var Tegnet, just det Tegn, han ventede.
Marie Grubbe tog nemlig en Dag, Karen havde
tilføjet hende en usædvanlig nærgaaende For-
nærmelse, en god, stærk Lædertømme i sin
Haand, gik gennem Huset hen til det Kammer,
hvor Karen just sov sin Middagssøvn, lukkede
Dørene til indenfra og gav den forfærdede
Skøge et godt Livfuld Hug af den tunge Tømme
og gik saa roligt tilbage til det vestre Kammer,
midt imellem alle de maalløse Tjenestefolk,
som Karens Skrigen havde kaldt til.
Ulrik Frederik var nede i Byen, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
