Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skete; Karen sendte ham straks Bud, men
han forhastede sig ikke med at komme, først
langt ud paa Eftermiddagen hørte den ventende
Karen hans Hest i Gaarden.
Hun løb ned imod ham, men han skød hende
læmpeligt, men bestemt til Side og gik lige op
til Marie Grubbe.
Døren stod paa Klem — saa var hun vel
ikke derinde.
Han stak Hovedet ind, vis paa at finde
Stuen tom, men hun var der, hun sad ved Vin-
duet og sov. Saa traadte han forsigtigt ind,
saa forsigtigt, han kunde, for han var ikke
aldeles ædru.
I en gul og gylden Strøm stod Lyset fra den
synkende Septembersol ind i Kammeret og
hæved de fattige Farver derinde til Glans og
Herlighed; de kalkede Vægge fik Svaners Hvid-
hed, det brunede Træloft Malmens Glød, og det
falmende Sengeomhæng blev vinrøde Folder og
purpurne Læg. Der var blændende lyst; selv
det, der var i Skygge, det lysned endda, det
var som skimted det frem af en Taage af løv-
gult Lys. Om Marie Grubbes Hoved spandt det
en Glories Guld og kyssed hendes hvide
Pande; men at Øjne og Mund var dybt i
Skygge, det voldte et gulnende Æbletræ, der
holdt sine abbildrødmende Grene fristende op
for Ruden.
Men hun sov, sad paa en Stol og sov, med
Hænderne foldede i Skødet.
Paa Taaspidsen listede Ulrik Frederik sig
hen til Marie, og Glorien svandt, da han stil-
lede sig mellem Vinduet og hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
