Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han betragtede hende nøje.
Hun var blegere end før. Hun saa’ saa god
og blid ud som hun sad der, med Hovedet bøjet
tilbage, med letadskilte Læber og med den
hvide Strube bar og blottet; han kunde se, hvor
Pulsen banked paa Siden af Halsen, lige under
det brune, lille Modermærke. Han fulgte Skul-
derens faste Runding under den stramme Silke
og den slanke Arm til den hvide, hvilende
Haand. — Og den var hans. — Han saa’, hvor-
dan den knyttede de trinde Fingre om den
brune Tømme, og hvordan Armen i dens hvide,
aareløbne Former blev fast og blank, blev slap
med m åttet Glans i Slaget, som den slog paa
Karens arme Krop. Han saa’, hvordan hendes
skinsyge Blik det tindrede tilfreds, og hvordan
hendes vrede Læber smilte grusomt ved Tan-
ken om, at hun slettede Kys paa Kys med
Tømmesvøben. — Og hun var hans. — Han
havde været ond og streng og grusom, han
havde ladet disse kære Hænder vride sig i
Kvide og disse røde Læber aabne sig i Klage.
Hans Øjne fik en fugtig Glans imens han
tænkte saa, og han følte sig gennemtrængt af
hele en drukken Mands letvakte, bløde Med-
lidenhed, og han blev ved at staa og stirre
i dorsk og drukken Følsomhed, til Solens rige
Lysstrøm var tæret ind til en tynd, lille, blin-
kende Traad, højt mellem Loftets mørke Bjæl-
ker.
Da vaagnede Marie Grubbe.
„Jer!” næsten skreg hun, idet hun fo’r op
og kasted sig tilbage, saa Stolen tumlede henad
Gulvet.
i. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
